Velkommen til genåbning af Wavy Banners
ET4U – contemporary visual art projects – vestjylland
Pressemeddelelse – ’Wavy banners’ 2013 – åbninger 24.-25. august
’Wavy banners’ åbninger – mød kunstnerne Med ’Wavy banners’ tog ET4U og en række lokale foreninger i Humlum, Sønder Nissum, Vorgod-Barde og Nørre Snede forskud på kulturfestival BØLGEN allerede til Sct. Hans. ’Wavy banners’ – 53 dobbeltsidede bannere lavet af lige så mange kunstnere fra 22 forskellige lande under temaet BØLGEN – har således allerede været udstillet i næsten to måneder i lygtepælene i de fire byers hovedgader. I umiddelbar forlængelse af kulturfestival BØLGENs officielle åbning i Hvide Sande den 18. august bliver bannerne nu byttet rundt imellem de fire byer og genåbnes i nye omgivelser den 24.-25. august. I den anledning vil en række af de deltagende internationale kunstnere være til stede, og ud over at møde dem, vil der desuden være mulighed for at høre ikke mindre end 12 af kunstnerne fortælle om deres bidrag og øvrige virke. Ved hver af de fire åbninger i Humlum, Sønder Nissum, Vorgod-Barde og Nørre Snede 24.-25. august vil to af de udstillende kunstnere således vise fotos og fortælle om deres arbejde. Fredag den 23. august har man desuden mulighed for at høre yderligere fire artist talks på adressen Skelmosevej 30 i Stadil pr. Tim, hvor kunstnerne også bor i den uge, de opholder sig her.
Sig din mening – og deltag i konkurrencen om en Fiat 500 Trods ’Wavy banners’ som fælles ramme og tema er de 53 bannere naturligvis en mangfoldighed af udtryk, kulturbaggrunde, metoder og æstetik – og de er blevet modtaget på næsten lige så mange måder, fra uforbeholden begejstring til buh, øv og yt! Derimellem ligger naturligvis mange forskellige nuancer af oplevelser, synsvinkler og meninger, ET4U og de lokale foreninger vil gerne forsøge at indsamle nogle af disse. Derfor bliver der i hver af de fire landsbyer ophængt en hvid postkasse, hvor enhver er velkommen til at ilægge et brev, note, kommentar – sin personlige uforbeholdne mening om ’Wavy banners’ – det være sig om enkelte bannere og/eller om hele projektet. Her vil således være mulighed for at få luft for både begejstring og frustration – og alt hvad der måtte ligge der ind imellem. Blandt alle de indkomne skriftlige ytringer vil der efter den sidste udstillingsdag den 19. oktober blive trukket lod om en Fiat 500 (se den på ET4Us hjemmeside et4u.dk), 3 flasker rødvin og 1 kg lakridskonfekt – så husk at skrive navn og tlf.nr. på din mening!
Borgernes egne bannere Med ’Wavy banners’ 2013 er det femte år, at ET4U arrangerer bannerudstillinger i gaderne, og Vorgod-Barde er i år med for første gang. Her har bannerne virket inspirerende på borgerne, således nøjes man ikke her med at se på bannere – ca. 24 børn og voksne gået i gang med at kreere deres egne bannere under overskriften ’Wavy banner Challenge’. Resultaterne vil være ophængt på skolen den samme dag som de professionelle kunstneres bannere ferniseres på gaden!
Bannerne kan ses til og med d. 19. oktober på Vorgod-Barde vej i Vorgod-Barde, på Strøget i Nørre Snede, på Kirkebyvej i Sønder Nissum og på Vester -og Øster brogade i Humlum.
Se i øvrigt mere om banner udstillingerne på: www.et4u.dk (bl.a. et komplet katalog med links til kunstnernes egne hjemmesider) 2
STADIL
23 August kl. 20:00
Skelmosevej 30, Stadil, 6980 Tim
Velkomst & Kaffe
20:00 – Artist talk ved Sophus Ejler Jepsen.
20:30 – Artist talk ved Yasuko Asada.
21:00 – Artist talk ved Kenji Sugiyama.
21:30 – Artist talk ved Andrew Smith.
NØRRE SNEDE
24 August kl. 10:00 ved Kulturbanken
Velkomst
10.30 – Artist talk ved Sylvaine Chassey.
11:00 – Artist talk ved Masooma Syed.
Og lidt til ganen
HUMLUM
24 August kl. 14:30 ved Humlum kro
Gratis skiver af Kæmpe Lagkagen
Velkomst ved Marianne Frost.
15:00 – Artist talk ved Jørund Aase Falkenberg.
15:30 – Artist talk ved Karla Tobar.
Overraskelse fra Humlumborgerne
SØNDER NISSUM
25 August kl. 11: 00 ved Multihallen
Velkomst
Tale under temaet ‘kunst og provokationer I det offentlige åbne rum’ ved tidl. Formand for ’Kultur & fritid’ og Vestjysk kunstforening begge Ulfborg, Carsten Jensen , Ulfborg
11:30 – Artist talk ved Bassem Yousri.
12:00 – Artist talk ved Heidi Hove.
Mad & drikke kan købes
VORGOD-BARDE
25 August kl.15:00 ved skolen
Café music ved Karen Kous
Velkomst og præsentation
15:30 – Artist talk ved Ahmed Nagy.
16:00 – Artist talk ved Sumedh Rajendran.
Spørgsmål og alm. samvær
Café musik ved Karen Kous
Kaffe – kage, øl og vand kan købes
Vi kigger på Vorgod-Barde borgernes egen producerede bannere
ET4U – contemporary visual art projects – vestjylland
c/o Klavs Weiss & Karen Havskov Jensen, Neesvej 70, 7570 Vemb, Danmark
Tel: +45 97884216 Website: www.et4u.dk E-mail: et4u@et4u.dk
Foreningen ET4U (Workinggroup and committee):
Kristine H. Kristensen, Solbakken 28, DK – 6933 Kibæk, Tel. +45 86404039, E-mail: kristinehkristensen@gmail.com
Johanne Randen, Lemvigvej 10, 7620 Lemvig Tel: +45 9782 1977 E-mail: johanne.randen@gmail.com
Ingeborg Svennevig, Juelsgårdvej 27, 7620 Lemvig Tel. +45 9789 5590 E-mail: ingeborgsvennevig@gmail.com
Karen Havskov Jensen, Neesvej 70, DK – 7570 Vemb, Tel. +45 9788 4216, E-mail: karenhavskov@yahoo.dk
Klavs Weiss, Neesvej 70, DK – 7570 Vemb, Tel. +45 97884216, E-mail: klavs_weiss@c.dk