Wave Banner Challenge - kunstbilleder
En varm søndag sidst i august, hvor landmænd havde travlt med at høste, blev der så holdt fernisering på 2. rundes opsætning af Wavy Banners i Vorgod-Barde.
Det påvirkede nok antallet af gæster, men ikke hyggen i musikcaféen, der på dagen v…ar oprettet i Vorgod-Barde skoles samlingssal. 14 internationale kunstnere kom på besøg (præsentation udover Danmark f. eks. fra Japan, Australien, Indien, Frankrig, Spanien m.m.) og sammen med de lokale blev der snakket, holdt foredrag og spillet musik. Efter velkomstdrink, som det skal være til en fernisering, bød Borgerforeningens formand Christian Christensen velkommen til gæsterne og Klavs Weiss, Nees fortalte lidt om kunsten og kunstformidlerne. 2 af kunsterne holdt så et foredrag om baggrunden for deres arbejde, Ahmed Nagy fra Ægypten, der har lavet et banner med megen farve og cirkler og Sumedh Rajendran, Indien, der fik ideerne fra den Indiske dagligdag på østkysten og i Delhi. Bannerne kan ses i Vorgod-Barde på hovedgaden sammen med 12 andre og er sat op frem til d. 19. oktober.
Bannerne gav inspiration til at lave en Wave Banner Challenge, som alle var inviteret til. Med udgangspunkt et blankt papir på 26 x 120 cm, skulle man lave et billede og bruge ’bølgen’ som udgangspunkt, ellers var der frit slag. 17 flotte billeder blev det til på dagen og de er nu udstillet i skolens samlingssal. De internationale kunstnere fik så den store opgave at finde 3 af billederne, der så blev præmieret.
Som Bassim Yousri fra Ægypten så flot gjorde tilhørerne opmærksom på, var at alle udstillinger bliver vurderet af komiteer, men uanset hvem der vandt, var det vigtigste dog glæden ved at skabe kunsten.
Vinder blev Nikolaj Frederiksen, Nanna Old og Ingrid Sørensen, alle fra Vorgod-Barde.
Som en dejlig afslutning på eftermiddagen var sangeren Karen Kous inviteret til at give en koncert med hendes egen musik. Stemningen var ideelt til en fernisering og gav en god ende på kunstnernes travle uge i det danske. Som afslutning tog kunstnerne så ud og kikkede på den lange kunstudstilling på 1 kilometer, så motion kan man også få.